4-Paws Canine Academy tilbyder

Dog Parkour Instruktør Uddannelsen

Lad os starte ud med dette:

Hvad er Dog Parkour?

Dog parkour er en sjov og sikker træningsform, hvor hund og fører sammen udforsker deres omgivelser og bruger både naturlige og menneskeskabte objekter som træningsredskaber. Hunden lærer at hoppe op på, balancere på, gå igennem, kravle under, springe over og røre ved forskellige elementer – fx bænke, sten, træstubbe eller gelændere.

Formålet er , som udgangspunkt, ikke konkurrence, men samarbejde, kropskontrol, proprioceptionstræning, selvtillid og glæde. Dog parkour kan tilpasses alle hunde uanset alder, race eller niveau, og det styrker både hundens fysik og forholdet mellem hund og fører.

For instruktører handler det om at skabe trygge rammer, fokusere på sikkerhed og hjælpe ekvipager med at udforske omgivelserne på en kreativ og positiv måde, så hunde og deres ejere aldrig får en kedelig hverdag sammen.

En god instruktør skal kunne hjælpe med at se hver enkelt ekvipages styrker – bygge videre på disse – og samtidig kunne vende ekvipagens svagheder til evner, som de kan være stolte af.

Hvad er fordelene ved at træne Dog Parkour?

Brænder du for at hjælpe andre?

Det, at hjælpe andre, det er en kæmpe ære i sig selv. Det kan dog også til tider være svært, da alle mennesker og alle hunde er forskellige. Der er derfor aldrig kun én måde at gøre tingene på, så man skal være hurtig og kreativ for at komme på de rette løsninger.

Men der er noget helt fantastisk i at se andre have success med deres hund – især, hvis de har haft det svært og arbejdet hårdt for at opnå deres success!

I Dog Parkour, der hjælper du ikke kun hundeejere med at lære sjove tricks, men du giver dem en masse redskaber, som gør deres liv sammen med deres hund meget mere værdifuldt og spændende, som ofte gør, at de overkommer mange af deres daglige udfordringer så som reaktivitet, trækken i snoren, ukontrolleret gøen, destruktivitet, understimulering, angst, og meget mere.

Kan du se dig selv, som instruktør indenfor hundetræning? Mere præcist, som Dog Parkour Instruktør?

Har du spørgsmål? Så kontakt mig endelig på 21820729 eller send en mail til anna@4pawscanineacademy.com

Hvad lærer man på denne Dog Parkour Instruktør Uddannelse?

Som Dog Parkour Instruktør kursist på vores uddannelse, bliver man undervist i flere forskellige ting. Man lærer om forskellige indlæringsprincipper og teorier, adfærd, hundekropssprog og kommunikation, race egenskaber, opvarmining og nedvarmning af hundens krop, basis anatomi og fysiologi, proprioceptionstræning og kropskontrol, nemme og fundamentale dog parkour øvelser, sexy og avancerede dog parkour øvelser, miljøtræning, hunde fitness og styrketræning, kommunikation og håndtering af elever, samt at undervise andre mennesker med forskellige baggrunde og varierende erfaring indenfor træning af hunde.

Man vil også lære, hvordan man bedst muligt opsætter holdtræning indenfor dog parkour, EN MASSE sikkerhed, ting at være opmærksom på, og hvordan man bedst muligt hjælper hundeejere med at opnå deres individuelle mål!

Hvem passer denne uddannelse til?

Dog Parkour Instruktør-uddannelsen er for alle, der ønsker at fordybe sig i den unikke træningsform, hvor hund og fører arbejder sammen gennem leg, bevægelse og udforskning af omgivelserne. Uddannelsen henvender sig både til dig, der allerede er uddannet instruktør og ønsker en videre- eller specialuddannelse inden for dog parkour, og til dig, der ikke har instruktørbaggrund, men som gerne vil uddanne dig specifikt til dog parkour-instruktør. Fokus ligger udelukkende på parkourtræning – ikke på generel lydighed som “sit”, “dæk” eller lineføring – men på at udvikle hundens kropsbevidsthed, styrke, balance, smidighed og selvtillid gennem trygge og sjove udfordringer.

Uddannelsen er også oplagt for almindelige hundeejere, der ønsker at lære mere om deres egen hund og opnå en dybere forståelse for dens adfærd og bevægemønstre. Man behøver ikke have ambitioner om at undervise; mange deltager blot for at styrke relationen til deres hund og give den et fysisk og mentalt stimulerende liv. Gennem dog parkour vil hunden opnå bedre kropskontrol, øget selvtillid og et stærkere bånd til sin fører – alt sammen gennem leg, samarbejde og glæden ved at bevæge sig sammen.

Undervisere på Dog Parkour Instruktør Uddannelsen

Anna Louise Kjær BSc Hons

  • Ejer af 4-Paws Canine Academy
  • Instruktør siden 2012 med speciale i agility
  • Udvidet bachelorgrad i dyreadfærd fra University of Aberdeen i Skotland
  • Specialuddannet indenfor reaktivitet og aggression i hunde, samt indenfor seperationsangst og alene hjemme problemer i hunde
  • Vundet prisen ‘Top 3 Best Dog Trainers in Aberdeen 2018’
  • Vundet priserne ‘Scotland’s Best in Advanced Dog Training’ 2021/22, 2022/23, samt for 2025/26
  • Udgivet verdens første bog om Dog Parkour

Susan Aino Kjær

  • Ejer af PawsFit2Go – Dyrlægeeksamineret Hunde- og Kattemassør med speciale i rehabilitering 
  • Adfærdskonsulent siden 1999
  • Instruktør siden 1997
  • DCH Kredsinstruktør 
  • Fysioterapeut og Kranio Sakral terapeut for hunde og katte
karina søgaard key2balance

Karina Søgaard

  • Ejer af Key2Balance
  • Uddannet Autoriseret Veterinærsygeplejerske (hund & kat) – et solidt veterinærfagligt fundament.
  • Overbygning som FagVeterinærsygeplejerske i Rehabilitering (hund & kat) – specialisering i genoptræning og rehabilitering af dyr.
  • Eksamineret i Hundefysioterapi – udvidet kompetence i fysioterapeutiske principper for hunde.
  • Certificeret som Styrkeinstruktør for hunde – træningsfokus og fysisk udvikling.
  • Certificeret Akupressør for hunde samt certifikat i urter og akupressur til hund & hest – holistisk tilgang.
  • Eksamineret Hundemassør, samt diplom i Osteopati til hund – fokus på manuel behandling, mobilisering og ledjustering.
  • Eksamineret Kranio-Sakral Terapeut til hund, kat (og hest) – blid terapi- og mobiliseringsteknik.
  • I gang med videreuddannelse ved London College of Animal Osteopathy (LCAO) til International Diploma in Canine Osteopathy – avanceret manuel og osteopatisk behandling for hunde.
  • Uddannelse og kurser inden for en lang række tillægskompetencer: myofasciale linjer, laser/TENS/ultralyd, sportsmedicin for hunde, ganganalyse, ortopædiske patienter, etc.

Hvis du gerne vil have din betaling opdelt, så kontakt mig på 21820729 eller på mail via anna@4pawscanineacademy.com

Vores Dog Parkour Instruktør Uddannelse indeholder...

Dog Parkour Instruktøruddannelsen – Overblik

Uddannelsen strækker sig over 11 måneder og består af:

  • 8 undervisningsmoduler
  • 2 revisionsmoduler
  • Afgangseksamen

Hver måned introduceres ny viden – enten gennem fysiske workshops med fremmøde eller online læring, hvor du studerer materiale og videoer selvstændigt.

Der indgår både praktiske og skriftlige opgaver (eller mundtlige, hvis du fx er ordblind). For hvert modul afholdes desuden Zoom-møder, hvor vi drøfter temaer, spørgsmål og erfaringer. Deltagelse er valgfri, men anbefales, da det giver mulighed for sparring og fællesskab. Møderne optages, så du kan se dem senere, hvis du ikke kan deltage live.

Efter de 8 moduler afsluttes forløbet med en eksamen, der – ved beståelse – giver titlen:
➡️ Level 1 Eksamineret Dog Parkour Instruktør

For at opnå titlen Level 2 Eksamineret Dog Parkour Instruktør skal du efterfølgende:

  • Opbygge praktisk erfaring gennem undervisning af andre
  • Bestå en ekstra praktisk eksamen via video eller ved fremmøde (tidligst efter 6 måneder)

Den samlede varighed for Level 2-uddannelsen er derfor minimum 17 måneder.

📍 De praktiske undervisningsdage afholdes hos
4-Paws Canine Academy, Klintevej 1, 5400 Bogense.

Uddannelsen for 2026 starter Marts 2026 og har afsluttende eksamen i Januar 2027.

Modul 1 - Intro og indlæringsprincipper

Hvad er Dog Parkour?

Her får du den komplette introduktion til Dog Parkour og den spændende nye måde, som du kommer til at se verden på. Vi vil gennemgå de mange forskellige fordele ved parkour og dykke ned i nogle case studies, så du kan se, hvordan dog parkour har hjulpet flere hunde med svære hverdage.

Indlæringsprincipper og Adfærd

Vi dykker ned i de forskellige indlæringsprincipper beskrevet af videnskaben og ser på fordele og ulemper ved forskellige metoder. Vi vil også kigge på, hvordan dette kan have en effekt på hundens adfærd.

Forventninger og Kriterier

Det er vigtigt at lære, hvordan man sætter sine forventninger og kriterier rigtigt for sin hund i sin træning. Hvis man sætter dem for lavt, så sker der ikke meget udvikling – sætter man dem for højt, så ender man med enten at skade sin hund fysisk eller ødelægge dens lyst til at træne.

Belønningsmetoder og timing

Der findes forskellige måder at motivere og belønne sin hund på. Dette dykker vi ned i og snakker om, hvordan man finder den måde, som passer netop dén hund, som man står med.

Modul 1 består af online materiale samt en 1-dags workshop med egen hund . Workshop foregår 7. Marts 2026 på Klintevej 1, 5400 Bogense. Underviser: Anna Louise Kjær

Modul 2 - Adfærd og race egenskaber

Intro til adfærd og kropssprog

Når vi arbejder med hunde, eller dyr generelt, så er det vigtigt, at kan tyde deres signaler for at se, hvordan de har det med en given situation. Det er også vigtigt, at vi forstår, hvad der er naturlig adfærd for hunden, og hvad der ikke er. Unaturlig adfærd kan være et tegn på, at der er noget galt så som smerte, psykiske lidelser, sygdom, eller motoriske udfordringer.

Forskelle mellem racer

Når man kigger på adfærd og kropssprog, så er der visse ting, som ikke altid er de samme i alle hunde. Det er vigtigt at kende til disse forskelle. Det kan også have indflydelse på træningen af hunden, da de oftest motiveres af forskellige ting.

Kropssprog og adfærd i træning

Når vi træner og har et mål i hovedet, så er det ofte nemt at overse, hvad vores hund siger til os i situationen. Det er dog stadig vigtigt at kunne læse sin hund under træning, da vi kan nå meget længere og meget hurtigere, hvis vi kan kommunikere med vores hund på den rette måde og sørge for, at den synes, at det er sjovt hele vejen igennem.

Modul 2 består af online materiale samt en weekend workshop med egen hund. Workshoppen foregår 11. og 12. April 2026 på Klintevej 1, 5400 Bogense. Underviser: Susan Aino Kjær (PawsFit2Go)

Modul 3 - Hundens anatomi og fysiologi

Fokus på bevæge mønstre og smerte betinget adfærd

For at kunne støtte hunden bedst muligt i dens parkourtræning, er det vigtigt at forstå, hvordan dens krop fungerer. I dette modul dykker vi ned i hundens anatomi og fysiologi – hvordan muskler, led, sener og knogler arbejder sammen for at skabe bevægelse, og hvordan ændringer i disse kan påvirke hundens adfærd.

Vi ser på, hvordan smerte og fysiske ubalancer kan komme til udtryk gennem adfærd og bevægelse, og hvordan man som instruktør kan spotte tidlige tegn på ubehag. Du lærer at vurdere hundens bevægemønstre og opdage små ændringer, som kan indikere behov for justeringer i træningen eller videre udredning.

Derudover gennemgår vi ganganalyse – hvordan man systematisk observerer og vurderer hundens bevægelse i skridt, trav og galop. Vi ser også på, hvordan alder, race og fysisk form påvirker bevægelighed og hvilke øvelser, der egner sig bedst til forskellige aldersgrupper og træningsniveauer.

Modul 3 består af online materiale samt en fysisk 1-dags workshop med egen hund. Workshoppen foregår 23. maj 2026 hos 4-Paws Canine Academy, Klintevej 1, 5400 Bogense. Underviser: Karina Søgaard (Key2Balance)

Modul 4 - Sikkerhed, kropskontrol, og proprioceptionstræning

Sikkerhed

Når man træner dog parkour, så er sikkerhed yderst vigtigt! Her vil vi gennemgå forskellige ting, som man altid skal være opmærksom på så som underlag, vejr, og lysforhold.

Denne del af modulet vil foregå online. Underviser: Anna Louise Kjær

Kropskontrol og proprioceptionstræning

Før vi rigtigt begynder med dog parkour, så er det vigtigt, at vores hunde kan bevæge sig og stå rigtigt. Vi skal derfor lære at læse hundenes kroppe for at vurdere om forskellige rekvisitter er passende for den hund og den øvelse.

Denne del af modulet er en praktisk træningsweekend med hund hos 4-Paws Canine Aacdemy, Klintevej 1, 5400 Bogense. Dato: 13-14. Juni 2026. Undervisere: Anna Louise Kjær (4-Paws Canine Academy) og Susan Aino Kjær (PawsFit2Go). 

Modul 5 - Opvarming, nedvarmning, og dog parkour foundations

Tricks, opvarming, og nedvarmning (Lørdag)

Det er vigtigt, før en hvilken som helst form for aktivitet, at vores hundes kroppe er korrekt opvarmede til opgaven. Her kan man bruge en masse sjove og nemme tricks til gradvist at varme hundens krop op til den specifikke øvelse, som man skal i gang med. Efterfølgende kan det også være en god ide at sørge for, at hundens krop bliver korrekt nedvarmet, så hunden ikke bliver kold for hurtigt og dermed risikerer skader. Vi snakker også om, hvorfor man ‘nedvarmer’ og ikke ‘nedkøler’.

Dog Parkour foundations (Søndag)

Foundations er de grundlæggende færdigheder indenfor dog parkour. Der er i alt 8 grundlæggende øvelser, som hundene kan lære. Alle øvelser kan tilpasses en hver hund, og de kan senere hen bruges til at gøre parkour mere avanceret.

Hele modul 5 består af en praktisk træningsweekend med hund hos 4-Paws Canine Academy. Dato: 22-23. August 2026. Undervisere: Anna Louise Kjær (4-Paws Canine Academy) og Susan Aino Kjær (PawsFit2Go).

Modul 6 - Formidlingskundskaber samt opsætning af træningsområde

Håndtering af og formidling til elever

Alle mennesker er forskellige og i hundetræning, der arbejder vi, som instruktører, meget mere med mennesker, end vi gør med hunde. Det er derfor vigtigt, at vi kan formidle information til folk fra forskellige baggrunde og forstå, hvis der er noget, som skal formuleres anderledes.

Konflikthåndtering

Det er næsten ikke til at undgå, at der på et eller andet tidspunkt opstår en form for konflikt enten mellem to elever, eller mellem dig selv og en elev. Det er derfor en god ide at være forberedt på, hvad man så skal gøre i sådan en situation.

Opsætning af træningsområde

Vi kigger lidt på, hvordan du bedst opsætter dit træningsområde og tilrettelægger det alt efter, om du vil undervise hold eller privat undervisning. Alt efter, hvad der skal trænes, og hvilke hunde der er på holdet, så kan opsætningen også se forskellig ud.

Redskaber

Vi tager et kig på nogle forskellige redskaber, som man kan bruge til dog parkour. Det er en god ide at træne de grundlæggende færdigheder på små redskaber, som vi selv kan styre, frem for at træne en helt ny færdighed ude i det fri. Vi kigger også på fordele og ulemper ved forskellige redskaber.

Hele Modul 4 foregår online. Materiale bliver gjort tilgængeligt til selvstudie, og der bliver fulgt op på et fælles Zoom-møde i September. Underviser: Anna Louise Kjær

Modul 7 - Sexy dog parkour og forskellige miljøer

Sexy avanceret dog parkour (Lørdag)

Avanceret eller ’’sexy’’ dog parkour kan bruges til hunde, som er blevet trygge ved de grundlæggende øvelser. Der er flere måder at gøre en øvelse mere avanceret på. Alt efter den hund, som man arbejder med, så kan man enten gøre en øvelse sværere ved at bruge andre rekvisitter, inkorporere sjove tricks, træne i andre eller nye miljøer, og meget mere! Dette er ofte det, som folk forventer, når de tænker på ’’dog parkour’’. Det er dog vigtigt, at man får det gjort klart for folk, at deres hunde skal kunne de grundlæggende ting først. Ellers kan man risikere skader.

Forskellige miljøer (Søndag)

Det sjoveste ved dog parkour, det er at bruge sine sjove tricks og øvelser ude i naturen og med naturlige genstande. Her vil vi udforske nogle af de forskellige ting, som man kan komme til at bruge i sin træning. Til denne del af modulet, der vil vi skulle tage rundt forskellige steder, så det er vigtigt at have en bil – og ellers sig til! Så arrangerer vi kørsel med nogle andre.

Hele modul 7 består af en praktisk træningsweekend med hund hos 4-Paws Canine Academy og det nærtliggende område. Dato: 3.-4. Oktober 2026. Underviser: Anna Louise Kjær

Modul 8 - Fitness og styrketræning

Hunde fitness og styrketræning (Lørdag)

Når vi arbejder med vores hunde, så er det vigtigt, at vi holder hundenes kroppe sunde og stærke. Der er derfor mange øvelser, som man kan lave med dem for at træne deres muskler og holde kroppen sund. Flere af parkour øvelserne kan også direkte bruges som styrketræningsøvelser. Det er dog også stærkt anbefalet, at man på forhånd – før opstart af dog parkour – sørger for at ens hund er stærk nok til den ønskede øvelse.

Dog Parkour titler og affiliate ordning (Søndag)

Denne dag dykker vi ned i 4-Paws Canine Academy’s Dog Parkour titelsystem. Du vil lære, hvordan titlerne er opbygget, hvilke øvelser og kriterier der hører til de forskellige niveauer, og hvilke forventninger og retningslinjer der ligger bag. Sammen afprøver vi øvelserne i praksis med din egen hund, så du får en konkret forståelse af kravene og kan mærke, hvordan progressionen føles for hunden.

Vi gennemgår desuden, hvordan du som instruktør kan blive affiliate-partner på 4-Paws Dog Parkour-titlerne og dermed tilbyde dine egne elever at deltage i titelsystemet. På den måde bliver du en aktiv del af 4-Paws titeluniverset og kan bidrage til at udbrede glæden ved dog parkour på en struktureret og motiverende måde.

Dette modul afholdes som weekend workshop med egen hund ved 4-Paws Canine Academy. Dato: 21.-22. November 2026. Undervisere: Susan Aino Kjær (PawsFit2Go) og Anna Louise Kjær (4-Paws Canine Academy).

Revisionsmoduler & Eksamen

Der er 2 revisionsmoduler i løbet af uddannelsen. Første revisionsmodul er i Juli måned, det næste er i December måned. Der er her ikke fysisk fremmøde og består blot af selvstudie. Det anbefales, at man benytter denne tid til at få læst godt op på det materiale, som man har været igennem, og får skrevet sig nogle gode noter, laver flashcards, prøver tingene af ved træning med egen hund, eller benytter andre studiemetoder, som hjælper en med at huske. Vi opfordrer til, at man eventuelt snakker sammen med de andre kursister og eventuelt laver nogle hyggelige studiegrupper og hjælper hinanden. Der kan også arrangeres et online Q&A møde, hvis der er interesse for dette.

Eksamen vil finde sted 16. Januar 2027. Her er der fysisk fremmøde – uden hund. Skulle man være syg denne dag, så afholdes der syge-eksamen senere.

Opgaver og eksaminer

I løbet af uddannelsen vil der være forskellige opgaver forbundet med hvert modul. Dette kan både være praktiske ting, som man skal øve med egen hund eller ting, som man skal øve sig i at undervise andre i. Der vil også være skriftlige opgaver til nogle moduler, men disse er mulige at tage mundtligt, hvis man fx lider af ordblindhed. Der vil også være enkelte kreative opgaver. For at kunne fortsætte på næste modul, så skal opgaverne være afleveret til tiden. Alle opgaver er obligatoriske.

I slutningen af uddannelsen vil der være en skriftlig eksamen med både spørgsmål, som har flere svar muligheder (A, B, C, D), en essay-del, samt en praktisk del, hvor man skal undervise nogle kursister. Ved beståelse af disse løbende opgaver samt skriftlig og praktisk eksamen, så består man Level 1 Dog Parkour Instruktør delen og kan kalde sig en Level 1 Eksamineret Dog Parkour Instruktør.

Da vi tror på, at det at undervise andre mennesker i at træne deres hunde ikke blot er en egenskab, som kan læres ved kun at studerere og observere, men er noget, som man lærer ved at gøre, så er der også en Level 2 Eksamineret Dog Parkour Instruktør del. Det er først efter denne Level 2 del, at man er fuldt færdiguddannet Dog Parkour Instruktør. Level 2 eksamen består af en video-optagelse eller ved fysisk fremmøde, hvor man underviser andre. Del 2 kræver derfor ikke personligt fremmøde et specifikt sted men kan optages hvor som helst. Denne del kan først tages tidligst 6 måneder efter en bestået Level 1, så man har haft 6 måneder at træne og få erfaring i.

BONUSER som du får med helt GRATIS!

Som noget helt specielt, så har vi valgt at give dig nogle fede bonuser oveni denne spændende uddannelse! Det må gerne være lidt lækkert at komme på skolebænken igen.

  • Dog Parkour Instruktør T-shirt (ved bestået eksamen) (Værdi DKK 300,-)
    • Mulighed for tilkøb af flere t-shirts eller hoodies (hættetrøjer)
  • Fuld adgang til vores online Dog Parkour kursus i forbindelse med uddannelsen
  • 1 års extra fuld adgang til vores online Dog Parkour Kursus, så jeres adgang til dette ikke forsvinder lige efter eksamenen (Værdi ca. DKK 852,- )
  • Vores Dog Parkour bog (engelsk), som bliver solgt over hele verden (Værdi DKK 240,- )
  • Game cards – udprintede små kort med beskrivelser af alle foundations øvelserne, så man kan have dem med sig overalt (Værdi DKK 200,- )
  • Miljøvenligt 4-Paws Canine Academy indkøbsnet (Værdi DKK 50,- )
  • Mulighed for at blive affiliate-partner til vores internationale Dog Parkour Titler. Hermed tjener du en procentdel af bedømmelsesgebyret for hver elev, som du henviser (Værdi UBEGRÆNSET antal elever, som du kan henvise).
  • Mulighed for at blive affiliate-partner til vores online Dog Parkour Kursus. Hermed tjener du en procentdel af tilmeldingsgebyret, lige meget om det er årlig eller lifetime tilmelding, for hver elev, som du henviser (Værdi UBEGRÆNSET antal elever, som du kan henvise).
  • Livstids adgang til eksklusiv Facebook support gruppe KUN for kursister af denne uddannelse – Der vil være support fra Anna Louise hele livet! (Værdi: PRICELESS!)
  • Eksklusiv Dog Parkour Instruktør Træningsdagbog (Værdi: DKK 150,-)

I alt får du bonuser for en værdi over DKK 1740,- !

Hvis du har nogle spørgsmål angående uddannelsen, så er du velkommen til at sende en mail på anna@4pawscanineacademy.com eller sende en SMS på 21820729.

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.