Vil du skabe et stærkere bånd til din hund, samtidig med at I har det sjovt sammen? Så er Tricks og Dog Dancing noget for jer! Dette er ikke bare træning – det er en oplevelse, hvor kreativitet, samarbejde, musik, og glæde går hånd i hånd.
Så læs endelig videre!

Trickstræning og Dog Dancing – også kendt som Heelwork to Music – er ikke som nogen anden hundesport. Det er en rejse ind i en verden fyldt med kreativitet, sjov og samarbejde, hvor du og din hund kommer tættere på hinanden end nogensinde før. Når du træner tricks med din hund, åbner du døren til en helt ny måde at arbejde sammen på. Det handler ikke bare om at lære nye færdigheder – det handler om at opbygge en dybere forståelse for hinanden, bedre kommunikation, og et endnu stærkere bånd. Din hund vil opdage, at du er verdens sjoveste makker, og den vil lære at stole mere på dig. Selv hvis du ikke planlægger at konkurrere inden for Dog Dancing, er fordelene ved denne træningsform enorme. Det kan hjælpe jer med at opnå succes i mange andre hundesportsgrene som agility, rally-lydighed og almindelig lydighed. Mange af de teknikker og færdigheder, som du og din hund lærer her, kan anvendes direkte i andre discipliner. Hvis du kan lære din hund alverdens underlige og sjove tricks, så kan du også lære den at gå pænt i snor, få en super flot fri-ved-fod, apportering, rundering, nosework markering, dirigeringsarbejde til agility og hoopers, at kunne tage et agility spring på mange forskellige måder, samt alverdens sjove øvelser i rally. Enhver adfærd er blot endnu et trick. Så her er det kun kreativiteten, som sætter grænser.


Vi udbyder tricks og dog dancing hold nær Bogense på Nordfyn. På vores tricks hold arbejder vi med alt fra simple tricks som at give pote, rulle, vinke og lave slalom mellem dine ben til mere avancerede øvelser som at gå baglæns slalom, springe over din ryg, balancere på dine fødder og hente genstande for at placere dem forskellige steder. Der er ingen grænser for, hvilke sjove og kreative ting vi kan lære hundene på vores tricks hold. Når man har lært en god håndfuld tricks, så vil der også blive arbejdet på, hvordan man kan kæde disse tricks sammen, så der skabes et lækkert flow mellem de forskellige tricks.
På vores hold er hunde og ejere af alle niveauer velkomne. Det giver en unik mulighed for at lære fra hinanden. Du kan som ny blive inspireret af at se, hvor dygtig din hund kan blive, når I husker at træne mellem lektionerne ved at se de mere avancerede ekvipager. Som øvet hund og ejer kan du samtidig se din egen fremgang ved at huske, hvor du startede, ved at se på ekvipager, som er nyere end jer selv. Det skaber et motiverende fællesskab og udvikling for både hund og ejer. Vi hjælper gerne med at sætte realistiske mål for hver enkelt hund og ejer, så man har noget at sigte efter og nemt mærker fremgangen i sin træning.


Vores tricks og dog dancing hold består af 6 træningsgange per blok. I løbet af disse sessioner arbejder vi med en blanding af tricks, baseret på deltagernes egne ønsker, samt tricks, som fungerer som byggesten til nye eller mere avancerede øvelser, eller som vil virke godt som links mellem allerede kendte tricks. Niveauet tilpasses individuelt, så hver hund og ejer får passende udfordringer. Dette sikrer, at alle udvikler sig i deres eget tempo og aldrig skal vente på hinanden. Hvis der er interesse på holdet, sammensætter vi også gerne tricks til musik og hygger os med lidt rigtig dog dancing – dette fungerer dog bedst for de mere avancerede ekvipager, da det kræver, at man allerede kan en håndfuld tricks og links. Ønsker du mere målrettet og individuel hjælp til at opbygge og sammensætte et program, kan dette bedst klares via eneundervisning, som du kan læse mere om under eneundervisning.
Efter de 6 gange kan du fortsætte på endnu en blok for at lære endnu flere tricks! Indholdet varierer fra blok til blok, baseret på deltagernes ønsker og nye idéer fra instruktøren. Der er altid mulighed for at forbedre et trick, gøre det mere imponerende eller udfordrende for både hund og ejer. Jo bedre ens fundament er, jo sejere kan ens tricks blive. Vi vil aldrig løbe tør for nye tricks, som man kan lære sin hund, da det netop kun er ens egen fantasi, som sætter grænser. Når man har lært en god håndfuld tricks og links, så kan vi også arbejde på at lave nogle fede kæder af tricks med et godt flow i og sætte det sammen til et stykke musik. Hundetræning handler nemlig om konstant udvikling – både for hund og ejer!

Hos 4-Paws Canine Academy kan du teste dine og din hunds evner ved at tage vores online internationale tricks titler. Disse titler er både sjove og udfordrende og hjælper jer med at sætte specifikke træningsmål. Med et godt træningsmål, så bliver det ofte lettere og mere overskueligt at træne med din hund, da det gør træningen mere målrettet og motiverende! Vind diplomer og rosetter med din hund, og få jeres navn på vores internationale liste over ekvipager, som har vundet de forskellige titler. Vores internationale tricks titler kan tages helt i eget tempo, så I ikke stresser over jeres træning.
Med vores tricks titler vinder du ikke kun æren – du får også et flot diplom, som du kan vise frem hjemme eller på sociale medier, samt en imponerende roset til din samling. Derudover bliver I tilføjet til vores offentlige liste over hunde, der har bestået deres tricks titler.
Der er mange måder, hvorpå at du kan træne op til vores tricks titler på. Du kan enten melde dig på et af vores fysiske tricks hold, booke enetimer så der er fuld fokus på dig og din hund, eller melde dig på vores online internationale tricks kursus, så du kan træne i dit helt eget tempo. Læs mere om vores online tricks kursus her.
Har vores tricks titler fanget din interesse? Er du klar på at sætte dig og din hund nogle nye træningsmål ved at træne op til at kunne vinde en titel – eller flere? Så kan du her læse mere om, hvad I skal kunne vise i de forskellige tricks titler.
