Sjov og anderledes hvalpetræning og lifeskills starter-hold til at sikre den bedste start med din hvalp eller nye hund. Disse luksus hold med max 4 hunde på, giver dig tid til en masse individuel feedback og træning.
Vores træning er baseret på leg og videnskab, som vil opbygge og styrke båndet mellem dig og din hund.
Holdene undervises af prisvindende instruktør med uddannelser fra flere steder i verden.
Hvis holdene er fyldt og udsolgt, skriv gerne til os, da vi gerne laver flere hold, hvis der er efterspørgsel! Vi har muligvis allerede en venteliste, som blot venter på 1 mere deltager!
HOLD:
Hold 1) Opstart torsdag 16. Oktober klokken 18:15.
Efterfølgende træningsdage: 23. og 30. Oktober, samt 6., 13., 20., og 27. November, og 11. December.
Opmærksom: der er ikke træning 4. December.
(UDSOLGT)
Hold 2) Opstart tirsdag 5. August klokken 18:15.
Efterfølgende træningsdage: 12., 19., og 26. August, 2., 9., 16., og 23. September.
(UDSOLGT)
______________
Hvis du gerne ville have haft en plads på et hold, som nu er udsolgt, så kontakt os alligevel! Ofte står vi og mangler blot 1 deltager mere, før vi opretter et extra hold til dem på ventelisten 🐾
Husk indendørs sko, I tilfælde af, at vi skal være indenfor i hallen! (typisk hvis der er dårligt vejr). Træningen foregår på Klintevej 1, 5400 Bogense.
Læs mere om vores super sjove hvalpehold længere nede på siden.
Hvalpetræning hos 4-Paws Canine Academy er udelukkende baseret på sjove lege og videnskab. Hos os er det vigtigt, at træningen er både sjov for hvalpen og for ejeren, da det er blevet bevist, at man husker bedst ting, som man har lært gennem leg. Vi går meget op i at opbygge et stærkt bånd mellem hund og fører, så vores hvalpehold er ikke som alle andre hvalpehold. Gennem leg, der lærer vi hvalpene at tage gode valg og beslutninger i stedet for at skulle sige ”nej” hele tiden. Med vores form for leg-baseret hvalpetræning, så bliver din hund ikke afhængig af at skulle få et ”nej” hver gang, at den gør noget forkert. I stedet, så bliver den bevidst omkring sine egne valg, og den lærer, at det er sjovest at vælge de ting, som vi gerne vil have.
På vores hvalpehold, der giver vi dig en masse forskellige redskaber til at få den bedst mulige start sammen med din hvalp. Alle vores metoder er udelukkende positive træningsmetoder, hvor der ikke bliver brugt aversive redskaber. Vi sikrer dermed, at I sammen kan få det bedst mulige forhold til hinanden.
Da vi går meget op i at have tid nok til alle på holdet, arbejde sammen mod jeres mål, og gerne bruger extra tid med jer, hvis der er noget, som er lidt svært, så har vi valgt at holde antal af deltagere til maximum 4 pr. hvalpehold. Der er derfor meget begrænsede pladser, og vi kan ikke holde jeres plads på holdet uden betaling eller depositum. Hvis vi har udsolgt, så er du stadig meget velkommen til at sende os en besked, da vi ofte gerne åbner for flere hold, hvis der er efterspørgsel.
Med denne træningspakke for hvalpe, der får du også adgang til en lukket Facebook gruppe, som kun er for elever af 4-Paws Canine Academy. Her vil du have adgang til selv efter holdet er slut, da vi tror på, at success skabes ved hjælp af et konstant støttende miljø og fællesskab. Vi går derfor meget op i, at vores elever kan hjælpe hinanden med deres træning ved at støtte hinanden, motivere hinanden med billeder og videoer, spørge og svare på spørgsmål, samt omgås folk, som træner hund på samme måde som en selv. I gruppen kan du også spørge om hjælp fra mig til forskellige øvelser, lægge videoer op af jeres egen træning for at få mere feedback mellem træningsgangene, og finde mange andre fede BONUSER i form af e-bøger, rabat koder, træningsvideoer, og online seminarer fra andre dygtige hundetrænere rundt omkring i verden.
Hvalpeholdet er først og fremmest egnet til hundehvalpe i alderen 2-5 måneder, men har du en ældre unghund, voksen hund, eller ældre hund, som kunne gavne fra at få en ny god start sammen med dig, så er I stadig hjertelig velkomne her! Hos 4-Paws Canine Academy tror vi på, at det aldrig er for sent at begynde på træning, og der kan være mange grunde til, at en ældre hund trænger til en ny start på livet sammen med sin ejer.
Da vores hundetræningshold er anderledes fra andre hold, så anbefaler vi, at du starter på dette hold, og derefter melder dig til fortsætter holdene, hvis du gerne vil arbejde videre med din træning. Dette er gældende både for hvalpe og ældre hunde. Vores fortsætter hold fokuserer på at bygge videre på de lege og øvelser, som bliver introduceret på dette hold. Fortsætter holdene er derfor ikke optimale for hunde, som ikke kender til vores basis lege og øvelser på forhånd.
Træningen foregår hos 4-Paws Canine Academy, som holder til Klintevej 1, 5400 Bogense. Hvalpeholdet består at 8 træningsgange, hvor der er et nyt fokus for hver gang. Træningssessionerne afholdes på hverdagsaftener. Da vi ofte har flere hold kørende samtidig, kontakt os derfor gerne for at høre hvilke uge-dage, som vi kører med i øjeblikket. I enkelte tilfælde, så kan der ved nok interesse oprettes et hold midt på dagen eller tidlig eftermiddag.
Du melder dig på hvalpeholdet ved enten at betale et depositum eller betale den fulde pris her på siden. Din plads på holdet kan først blive sikret, når der er betalt enten et depositum eller fuld pris. Hvis du foretrækker at betale et depositum først og betale resten senere, skriv da gerne en besked til os, så vi kan sende dig en faktura. Inden at du betaler her på siden, så er det vigtigt at du kontakter os, hvis du ikke allerede har været i kontakt med os angående hvalpeholdet, for at sikre dig, at der er plads, og for at sikre at dette hold er det bedste match til dig og din hund.